renmel
← Anbefalede steder
Anbefal et sted

Kender du et sted, der har cøliaki helt i orden?

Vi vil enormt gerne udvide listen - men kun med steder der er trygge for mennesker med cøliaki. Derfor har vi en facitliste. Læs den igennem, og fortæl os om stedet, hvis det lever op til det hele. Vi tjekker altid selv, før noget kommer på.

Vigtigt: Det her handler om cøliaki - ikke glutenintolerance eller "spiser bare mindre gluten". Et sted skal kunne håndtere, at selv mikroskopiske spor gør skade. Er du i tvivl, så anbefal det alligevel - så undersøger vi det.

Facitlisten - det skal et sted kunne

Grundkrav (alle skal være opfyldt)

  • Forstår cøliaki: personalet ved, at det er en autoimmun sygdom, hvor spor gør skade - ikke en livsstil.
  • Krydskontaminering: faste rutiner - separate arbejdsstationer, egne redskaber, egen brødrister.
  • Friture: dedikeret frituregryde kun til glutenfrit (hvis de frituresteger).
  • Buffet: glutenfrit ligger fysisk adskilt med eget tag-tøj og egen brødrister - eller maden anrettes fra køkkenet.
  • Skjult gluten: styr på bouillon, fonder, saucer og marinader; bruger godkendte glutenfri råvarer (under 20 ppm).
  • Skriftlig bekræftelse: stedet kan bekræfte det skriftligt - eller er certificeret af en national cøliakiforening.

Topmærke "Renmel Rent" - for de mest følsomme

Grundkravene gør et sted trygt for cøliakere. Topmærket går længst - det betyder ikke, at andre steder er utrygge, men at disse steder også dækker de allermest følsomme. Ét eller flere af:

  • 100% glutenfrit køkken (ingen gluten i huset overhovedet, som Hotel Tyrol)
  • Ingen glutenfri hvedestivelse i køkkenet
  • Glutenfri havre kan helt undgås (relevant for de ca. 5-8%, der reagerer på avenin)

Sådan skriver du en god anbefaling

Vi har brug for det konkrete - ikke bare "de var søde". Jo mere præcist, jo hurtigere kan vi tjekke stedet.

Du kan også sende stedet vores faktaark til restauranter og hoteller - så kan de selv bekræfte, at de lever op til kravene: renmel.dk/for-steder. Det gør det nemt for dem at komme på listen.

Fortæl os om stedet

Udfyld så meget du kan. Jo mere konkret, jo hurtigere kan vi tjekke det.

Stedet
Grundkrav - havde de styr på det? (sæt flueben)
Topmærke "Renmel Rent" (ekstra strengt - kun hvis relevant)
Havre & hvedestivelse (hvis du ved det)
Din oplevelse
Bevis (valgfrit - men hjælper meget)

Upload gerne fotos af mad, disk, skilte, menukort eller stedets skriftlige bekræftelse på, at de forstår cøliaki. Op til 6 billeder, max 8 MB pr. billede. JPG, PNG, WEBP eller HEIC.

0 / 6 valgt
Om dig (valgfrit - så kan vi spørge ind)
Fortryd

Vi gennemgår hver anbefaling grundigt og kontakter typisk stedet, før det kommer på listen. Vi er en familie med cøliaki tæt på, ikke læger eller myndighed - dette er oplysning og erfaring.