Kort opsummeret
- En autoimmun sygdom ikke en allergi og ikke en livsstil.
- Gluten findes i hvede, rug og byg havre er ikke et glutenkorn, men forurenes næsten altid.
- Livslang der findes ingen kur, og kosten er behandlingen.
- Cirka 1 ud af 100 har cøliaki og de fleste af dem ved det ikke.
- De fleste med cøliaki er voksne sygdommen kan bryde ud i alle aldre.
Findes "glutenallergi"? Ikke helt.
"Glutenallergi" er det ord, de fleste bruger - og som du tit får at vide, også hos lægen. Men rent lægefagligt findes der IKKE en allergi over for gluten. Det, folk kalder glutenallergi, er næsten altid cøliaki - en autoimmun sygdom, ikke en allergi.
Så hvad er den ægte allergi?
Den ægte allergi hedder hvedeallergi. Den er rettet mod proteiner i hvede - ikke mod gluten. Cøliaki er en sygdom, hvedeallergi er en allergi, og "glutenallergi" er mest af alt en sammenblanding af de to.
Cøliaki er en autoimmun sygdom
Ved cøliaki reagerer immunforsvaret på gluten - et protein i hvede, rug og byg - ved at angribe kroppens egen tyndtarm. Tarmtotterne, der optager næring, bliver beskadiget. Kroppen skader altså sig selv; det er ikke bare maven, der reagerer.
Cøliaki er ikke en sjælden sygdom: cirka 1 ud af 100 har den, og de fleste af dem ved det ikke - de går udiagnosticeret rundt, ofte i mange år. Og selvom mange tænker på cøliaki som noget, børn har, er de fleste med cøliaki voksne. Sygdommen kan bryde ud i alle aldre, også langt op i livet, hos nogen der har spist brød uden problemer indtil da. Sygdommen går i familier, og de danske retningslinjer anbefaler, at førstegradsslægtninge undersøges - se bør familien testes for cøliaki?
Og hvad med havre?
Havre er ikke et glutenkorn (den har avenin, ikke gluten), men almindelig havre er næsten altid forurenet med gluten - vælg certificeret glutenfri havre. De fleste tåler den; ca. 5-8% reagerer på selve aveninet, hvilket kan skade tarmen uden symptomer, og "glutenfri"-mærket måler ikke avenin. Se Skjult gluten.
- Faren er den gentagne udsættelse. Gluten skader tarmen hos alle med cøliaki - også når man ikke mærker det. Og fordi krummer og spor gentager sig dag efter dag, lægger de sig oven i hinanden. Derfor holder vi maden ren. Ét enkelt spor én gang er ikke vist at give varig skade - faren er den gentagne, daglige udsættelse. Hvor lidt der skal til, varierer fra person til person.
- Skaden sker uanset reaktionen. Nogle får det tydeligt dårligt (ofte mavesmerter, opkast eller diarré), mens andre næsten ingenting mærker - men selv uden synlige symptomer tager tarmen skade.
Ubehandlet giver det næringsmangel og træthed hos voksne, dårlig trivsel og manglende vækst hos børn samt mangel på jern, D-vitamin, B12 og kalk. Eneste behandling er 100% glutenfri kost resten af livet - så heler tarmen.
Vigtigt om diagnosen
Du skal udredes for cøliaki, mens du stadig spiser gluten (blodprøve + vævsprøve). Dropper du gluten før, kan prøverne blive falsk normale. Så: mistænker du cøliaki, skal du til lægen, før du lægger kosten om.
De tre ting, folk blander sammen
| Cøliaki | Hvedeallergi | Glutenintolerance* | |
|---|---|---|---|
| Hvad er det? | Autoimmun sygdom | En egentlig allergi (mod hvede) | Følsomhed - hverken allergi eller autoimmun |
| I kroppen | Immunforsvaret angriber tarmen | Allergisk reaktion på hvedeprotein | Ubehag, men ingen påvist skade |
| Skader spor? | Ja - gentagne spor skader tarmen over tid | Selv små mængder kan udløse allergi | Nej - kun ubehag ved større mængder |
| Reaktion | Ofte opkast/mavesmerter + skjult skade | Hurtig: udslæt, hævelse, i værste fald åndenød | Oppustethed, mavegener, træthed |
| Vokse fra det? | Nej - livslangt | Ofte, især børn | Kan svinge over tid |
| Skal undgå | Gluten: hvede, rug og byg (havre: kun certificeret glutenfri) | Hvede | Gluten efter tolerance |
*Også kaldet ikke-cøliaki glutensensitivitet.
Og glutenintolerance - findes det?
Ja, men mildest og mest omdiskuteret. Klinisk: ikke-cøliaki glutensensitivitet. Giver reelle gener men INGEN skade på kroppen. Ingen test findes. Ny forskning tyder på, at det for mange slet ikke er glutenet, men fx fructaner i hveden.
Den vigtigste forskel
Af de tre er cøliaki den eneste, hvor små, gentagne spor over tid skader tarmen - også uden reaktion. Det, der er "lidt ubehageligt" for den ene, er direkte skadeligt for den anden.
For de mest følsomme
20 ppm er en lovlig maksimumgrænse, ikke et mål at ramme - og ikke det samme som 20 mg i maven. Hvor lidt der skal til, varierer fra person til person. Læs hvor lidt der skal til.
For dem, der reagerer på mindre, gælder en strammere linje: undgå også glutenfri hvedestivelse, vælg kun certificeret glutenfri havre (eller lad den helt være), og hold ekstra afstand fra produkter mærket "kan indeholde spor af gluten". Kender du dig selv i det, så snak med din læge eller klinisk diætist om, hvor stramt din linje bør ligge.
Hvorfor er det så vigtigt at skille dem ad?
Et konkret eksempel på faren
Gluten findes ikke kun i hvede, men også i rug og byg. En med hvedeallergi kan ofte spise rugbrød uden problemer - mens en med cøliaki bliver syg af det. Ser du en med hvedeallergi tåle rugbrød og tænker "nå, så kan glutenallergikere godt spise rugbrød", kan du komme til at gøre en cøliaker syg. Samme ord - modsat resultat.
1. "Lidt" betyder noget helt forskelligt
For en cøliaker gør en lille smule reel skade; når diagnoserne blandes sammen, tror omverdenen, det bare er en præference.
2. Det ændrer, hvor strengt maden skal håndteres
Cøliaki kræver rent udstyr og styr på krydskontaminering.
3. Diagnosen skal stilles rigtigt
Og den skal stilles, mens du stadig spiser gluten.
Kort sagt: glutenfri er en livsstil for nogle - men en medicinsk nødvendighed for en cøliaker.