Sådan arbejder vi med evidens
- Vi starter fra det optimale (det sikreste udgangspunkt), ikke kompromiset.
- Vi forklarer hvorfor en regel er, som den er - ikke bare hvad den er.
- Vi gør de mest følsomme synlige: "for de fleste ... men for de mest følsomme ...".
- Dokumentation, ikke gengivelse. Hvor evidensen er usikker eller uenig, siger vi det højt.
- Kun verificerede kilder. Vi kopierer aldrig tekst fra andre - kun egne formuleringer.
- Kilderne står desuden nederst på hver enkelt side, koblet direkte til det, de dokumenterer.
Organisationer og retningslinjer, vi bygger på
- Celiac Disease Foundation
- Coeliac UK
- Beyond Celiac
- Dansk Cøliaki Forening
- Sundhed.dk - Patienthåndbogen (cøliaki)
- NICE - retningslinje NG20
- Fødevarestyrelsen
- ESPGHAN og Mayo Clinic Laboratories.
Nøglestudier
- Catassi et al. (2007) - sikker gluten-tærskel
- Akobeng & Thomas (2008) - tålelig mængde gluten
- Rubio-Tapia et al. (2010) - heling af tarmslimhinden
- Gidrewicz et al. (2017) - normalisering af antistoffer hos børn
- Symptomlindring på glutenfri kost (2017)
- Weisbrod et al. (2020) - krydskontaminering i køkkenet
- Refraktær cøliaki - oversigtsartikel (2023)
- Enzymtilskud mod gluten (Frontiers, 2021)
Regler og mærkning
"Glutenfri" er defineret som under 20 ppm gluten i Codex Alimentarius (WHO/FAO) og i EU, USA, Canada og UK. Argentina og Japan bruger 10 ppm; Australien og New Zealand kræver ikke-påviselig gluten (ca. 3 ppm). Forskellen er politik og risikomargin - ikke uenig forskning. Allergenmærkning i EU følger forordning 1169/2011.
Nyt fra forskningen
Ægte gennembrud er sjældne, og meget er stadig på forsøgsstadiet. Når noget vigtigt og veldokumenteret lander, opdaterer vi den relevante side (fx Findes der en behandling?) og skriver om det i nyhedsbrevet - i stedet for at gengive medieoverskrifter.