Ordliste: cøliaki og gluten fra A til Å

A

Anti-TG2: Blodprøven, der er førstevalg ved udredning for cøliaki. Måles altid sammen med total-IgA. Læs mere
Asymptomatisk cøliaki: Påvist cøliaki uden symptomer, eller med helt diskrete gener som træthed. Læs mere
Autoimmun sygdom: En sygdom, hvor immunforsvaret angriber kroppens eget væv. Læs mere
Avenin: Proteinet i havre. Det ligner gluten. De fleste med cøliaki tåler det, men ca. 5-8% reagerer på det - og glutenmærkningen måler ikke avenin. Læs mere

Biopsi: En lille vævsprøve, der undersøges i mikroskop. Ved cøliaki tages mindst fire prøver fra tolvfingertarmen og mindst én fra bulbus. Læs mere
Boghvede: Et frø, der trods navnet ikke er i familie med hvede, og som er naturligt glutenfrit. Læs mere

Cøliaki: En livslang autoimmun sygdom, hvor gluten skader slimhinden i tyndtarmen. Læs mere

Dermatitis herpetiformis: Cøliaki i huden: et intenst kløende udslæt med blærer. Det er i sig selv en grund til at undersøge for cøliaki.
DGP: Deamideret gliadinpeptid. Et antistof, der bruges som alternativ, blandt andet ved IgA-mangel. Læs mere
DXA: Osteodensitometri. En knogleskanning, der måler knogletæthed. Den tilbydes bestemte grupper et år efter kostens start. Læs mere

ELISA R5 Mendez: Den analysemetode, glutenindhold måles med. Den påviser gliadin-fragmenter og måler ikke avenin. Læs mere

Ferritin: Et mål for kroppens jerndepot. Det anbefales målt, når diagnosen stilles. Læs mere
Førstegradsslægtning: Forælder, søskende eller barn. Mellem 4,5% og 11% af dem har selv cøliaki, og de bør undersøges. Læs mere

Gliadin: Glutenproteinet i hvede. I rug hedder det secalin, i byg hordein.
Gluten: Samlebetegnelsen for proteinerne i hvede, rug og byg, som skader tarmen ved cøliaki. Læs mere
Glutenfri: En juridisk beskyttet betegnelse: maks 20 mg gluten pr. kg mad. Det er et loft, ikke nul.
Glutenprovokation: At spise gluten i en periode, så en test kan blive pålidelig. Mindst 3 g dagligt i 6 uger, og noget der aftales med lægen. Læs mere
Glutensensitivitet uden cøliaki: Symptomer efter glutenholdig mad hos en person, hvor cøliaki og hvedeallergi er udelukket. Læs mere

HLA-DQ2 og HLA-DQ8: De gener, cøliaki forudsætter. De findes hos 30-40% af befolkningen, men kun omkring 3% af bærerne udvikler sygdommen. Til gengæld har 98,4% med cøliaki dem, så fravær udelukker cøliaki med stor sikkerhed. Læs mere
Hordein: Glutenproteinet i byg.
Hvedeallergi: En egentlig allergi mod hvede. Modsat cøliaki kan den give reaktion ved hudkontakt og indånding. Læs mere
Hvedestivelse (glutenfri): Forarbejdet hvedestivelse under 20 ppm. Den er officielt tryg for de fleste, men ernæringsfattig, og nogle vælger den fra. Læs mere

IgA-mangel: Nogle mangler antistoffet IgA, og så kan blodprøven blive falsk negativ. Derfor måles total-IgA sammen med anti-TG2. Læs mere
Ikke-klassisk cøliaki: Få eller ingen mave-tarm-symptomer, men symptomer andre steder i kroppen: jernmangel, leverpåvirkning, knogleafkalkning, visse neuropsykiatriske lidelser, uforklaret barnløshed. Læs mere

"Kan indeholde spor": En frivillig mærkning. Den må kun bruges på baggrund af en risikovurdering og ikke som et blankt forsigtighedsprincip - men i praksis er mængden ukendt. Læs mere
Klassisk cøliaki: Billedet, hvor malabsorption dominerer: diarré, træthed, vægttab og oppustethed. Læs mere
Krydskontaminering: Når glutenfri mad forurenes af gluten undervejs, fra krummer, redskaber, melstøv eller fælles overflader. Læs mere
Kryptdybde: Dybden af foldene mellem tarmens villi. Den bruges sammen med villushøjden til at måle skade. Læs mere

Laktosemalabsorption: Nedsat evne til at optage laktose, fordi laktasen sidder på spidsen af de villi, der er skadet. Laktose skader ikke tarmens heling, så laktosereduceret kost er symptomlindrende og kun relevant ved symptomer. Læs mere

Malabsorption: At tarmen optager næringsstoffer dårligere end den skal.
Malt og maltekstrakt: Fremstillet af byg og indeholder derfor gluten. En af de mest oversete kilder. Læs mere
Marsh-gradering: En skala, der beskriver, hvor forandret tarmens slimhinde er i en vævsprøve.

Non-responsiv cøliaki: Vedvarende symptomer eller forhøjede antistoffer trods glutenfri kost. Hyppigste årsag er gluten i kosten, ofte utilsigtet. Læs mere

Osteopeni og osteoporose: Nedsat knogletæthed og knogleskørhed. Det er hyppigere ved cøliaki, og i sig selv en grund til at overveje cøliaki. Læs mere

Potentiel cøliaki: Positiv blodprøve, men normal tarmhistologi. Det kan senere udvikle sig, og bør følges. Læs mere
ppm: "Parts per million", altså en koncentration: mg gluten pr. kg mad. Det er ikke det samme som en dosis, der måles i mg pr. dag. Læs mere

Refraktær cøliaki: Villusatrofi trods fuldstændig glutenfri kost i mindst 12 måneder, og uden anden forklaring. Sjælden, og en specialistopgave. Læs mere

Secalin: Glutenproteinet i rug.
Serologi: Blodprøver, der måler antistoffer. Læs mere
Subklinisk cøliaki: Når symptomer, man ikke selv havde bemærket, først bliver tydelige, efter den glutenfri kost er begyndt. Læs mere

Total-IgA: Måles sammen med anti-TG2, fordi IgA-mangel ellers kan give et falsk negativt svar. Læs mere

Villus (flertal: villi): Tarmens fingerformede udposninger, der optager næringsstoffer. Læs mere
Villusatrofi: Når villi flader ud og mister evnen til at optage næring. Det er den skade, cøliaki gør. Læs mere

10 mg om dagen: Den mængde, under hvilken målbar skade sjældent opstår. Grænsen er ikke sikkert defineret og varierer fra person til person. Læs mere
20 ppm: Den lovlige maksimumgrænse for at måtte skrive "glutenfri". Et loft, ikke et mål at ramme - og ikke det samme som 20 mg i maven. Læs mere