renmel
← Viden
Kom godt fra start

Fra dag ét

Den optimale start efter diagnosen: fjern al gluten fra dag ét, byg maden på naturligt glutenfri råvarer (kartofler, ris, kød, æg, grønt, mælkeprodukter), rens køkkenet for krummer og melstøv, og bed om henvisning til en klinisk diætist. Tarmen får måneder til år til at hele - så vent med at afprøve produkter og spisesteder, indtil hverdagen er sikker.

Sidst opdateret:

Protokollen: tag alt fra → lad tarmen hele → prøv forsigtigt af

  1. Tag alt gluten fra - helt. Målet fra start er så lidt gluten som overhovedet muligt, så tarmen kan hele hurtigst muligt. Byg på mad, der er glutenfri af natur (nær nul): kartofler, ris, majs, kød, fisk, æg, grønt, bælgfrugter, mejeri, frugt.
  2. Lad tarmen komme i ro. Helingen tager tid - ofte måneder, hos voksne længere. Blodprøver kan normaliseres før tarmen er helet, så tålmodighed og opfølgning hører med.
  3. Prøv derefter forsigtigt produkter og tolerance af. Når roen er der, kan man - gerne med en klinisk diætist - afprøve fx glutenfri havre, spor-mærkede produkter eller udespisning og mærke egne reaktioner.

Man prøver aldrig gluten igen

"Afprøvning" handler om produkter og situationer - ikke om at genindføre gluten. Ved cøliaki er glutenfri kost livslang.

Det, vi ville ønske, vi vidste fra første dag

1. Du kan ikke bare købe dig fri

Erstatningsprodukter (brød, pasta, kiks) er dyre, ofte næringsfattige - og løser ikke hverdagen. Byg i stedet på naturligt glutenfri råvarer og selvbagning. Se måltidsplanlæggeren.

2. Genveje der faktisk virker

Det tager lang tid at bage fra bunden. En bagemaskine og gode, rene brødblandinger kan give friskt glutenfrit brød næsten hver dag med lidt indsats. Vi deler kun det, vi selv står inde for derhjemme.

3. Krydskontaminering - også der hvor man ikke tror

Gentagne små mængder - krummer og spor dag efter dag - lægger sig oven i hinanden og skader tarmen hos de mest følsomme, så vi holder maden ren. Ét enkelt spor én gang er ikke vist at give varig skade - faren er den gentagne, daglige udsættelse. Vær opmærksom på fælles brødrister, fælles smør, melstøv i luften - og at man kan reagere på at bruge samme ovn som glutenholdig mad.

Ude: "glutenfri" på menuen er ikke det samme som et glutenfrit køkken. Et pizzeria eller bageri har melstøv overalt, så selv en "glutenfri" ret kan være forurenet. Spørg ikke kun om der er en glutenfri ret - spørg hvordan den tilberedes. Se sikkert køkken og spise ude.

4. "Glutenfri hvedestivelse" er ikke helt glutenfri

Den ligger under grænsen (et loft, ikke nul) og er ernæringsmæssigt fattig. Officielt tryg for de fleste, men nogle af de mest følsomme vælger den fra. Det er et informeret valg - kender du din tålegrænse, så følg den.

5. Du kommer til at mangle næringsstoffer - vær på forkant

Glutenfri kost er ofte fattig på fiber, jern, D-vitamin, B12, folat, calcium og zink - og en nydiagnosticeret, skadet tarm optager i forvejen dårligt. Få tjekket næringsstatus, spis fuldkorns-glutenfri korn (boghvede, hirse, quinoa, fuldkornsris), og brug tilskud, hvor det er medicinsk begrundet. Se Ernæring & vitaminer.

6. Det sværeste er de impulsive øjeblikke - forbered dem

Ikke de planlagte måltider, men det uforudsete: nogen vil ikke have aftensmaden, planen skrider, en spontan tur. Andre kan improvisere; det kan man ikke trygt med cøliaki. Svaret: forbered improvisationen. Hav altid en sikker reserve i fryser og skab - hurtige, trygge ting - så der altid er et sikkert svar, og de spontane øjeblikke bliver mulige igen.

Download - eksempler til inspiration

To PDF'er, vi selv bruger derhjemme. Skaler ned eller op til jeres husstand. Bygget som eksempler, ikke facit.

Næste skridt

Én ting ad gangen

Du skal ikke lære det hele på én dag. Cøliaki håndteres ét skridt ad gangen, ikke ved at gøre alt perfekt fra minut ét. Og du kan spise trygt allerede i aften: kartofler, ris, kød, grønt og frugt er glutenfrit helt af sig selv.

Læs også

Vi er en familie med cøliaki tæt på, ikke læger eller diætister. Dette er levet erfaring og oplysning, ikke lægefaglig eller diætetisk vejledning - tal altid med egen læge eller klinisk diætist.

Kilder: Celiac Disease Foundation, Coeliac UK.