Cøliaki er arvelig - test familien
Cøliaki går i familier. Er ét barn eller én forælder diagnosticeret, har de nærmeste slægtninge markant højere risiko end resten af befolkningen.
Førstegradsslægtninge - forældre, søskende og børn - har omkring 10% risiko for også at have cøliaki. Derfor anbefales det, at de bliver testet med en blodprøve, også selvom de ikke har symptomer (husk: cøliaki kan være helt "stille"). Fordi sygdommen kan bryde ud senere i livet, kan det give mening at teste igen med års mellemrum, hvis der opstår symptomer.
Skal en slægtning testes, gælder den samme regel som altid: du skal spise gluten, mens du testes. Læs mere på Diagnose & blodprøver.
Andre autoimmune sygdomme følges ofte med
Cøliaki er en autoimmun sygdom, og den deler genetisk grund med flere andre. Derfor ses de oftere sammen - og lægen er tit ekstra opmærksom på dem:
| Tilstand | Sammenhæng med cøliaki |
|---|---|
| Type 1-diabetes | Cøliaki er markant hyppigere hos børn og voksne med type 1-diabetes - og omvendt. |
| Autoimmun stofskiftesygdom | Særligt Hashimotos (for lavt stofskifte) ses ofte sammen med cøliaki. |
| Autoimmun leversygdom | Forhøjede levertal kan i nogle tilfælde hænge sammen med uopdaget cøliaki. |
| Visse genetiske tilstande | Cøliaki er hyppigere ved bl.a. Downs syndrom og Turners syndrom. |
Hudcøliaki (dermatitis herpetiformis) hører også med her - det er cøliaki, der viser sig på huden. Mere om det på Symptomer.
For de mest følsomme
20 ppm er en testet, sikker grænse for de fleste med cøliaki. Men en mindre gruppe - dem, der er hårdest ramt - kan reagere på mængder under grænsen. For jer gælder en strammere linje: undgå også glutenfri hvedestivelse, vælg kun certificeret glutenfri havre (eller lad den helt være), og hold ekstra afstand fra produkter mærket "kan indeholde spor af gluten".
Det gør ikke 20 ppm farligt for de fleste - grænsen er sat med god margin. Det er en pragmatisk ekstrasikring for de få, der mærker det alligevel. Kender du dig selv i det, så snak med din læge eller diætist om, hvor stramt din linje bør ligge.
Hvad ubehandlet cøliaki kan føre til
Det vigtige ord er ubehandlet. Når cøliaki ikke opdages, eller når kosten ikke følges, fortsætter tarmskaden - og over tid øger det risikoen for:
- Knogleskørhed på grund af dårlig optagelse af calcium og D-vitamin
- Blodmangel og vedvarende næringsmangler
- Vækst- og udviklingsproblemer hos børn
- Problemer med frugtbarhed og graviditet
- En lille øget risiko for visse tarmkræftformer (sjældne, men grunden til, at cøliaki tages alvorligt)
Den gode nyhed - og hele pointen
På en streng glutenfri kost heler tarmen, og de fleste af disse risici falder markant med tiden. Tidlig diagnose og en kost, der følges, giver en rigtig god langtidsudsigt. Derfor er det så vigtigt at opdage cøliaki tidligt - og at holde fast ved kosten, også når du har det godt.
Derfor betyder opfølgning noget
- Opfølgende antistof-prøver (de falder, når den glutenfri kost virker)
- Tjek af vitamin- og mineralstatus - se Ernæring & vitaminer
- Knogletæthed ved behov, især hos voksne diagnosticeret sent
- Opmærksomhed på de tilknyttede sygdomme ovenfor